Så blev det tiden for DLR’s årlige Generalforsamling med tilhørende køretur og museumsbesøg m.m.
Turen er i år henlagt til Tåsinge / Langeland og køreturen har en samlet længde på 82 km.
Mødested/starttidspunkt: Turen starter kl. 11.30 fra Statoil Tank på Bregningevej, Tåsinge. Efter Svendborgsund broen drejes til venstre i 1. lyskurv og igen tv. ad Bregningevej. NB: der er ikke indkørsel til Statoil fra Sundbrovej (selvom det ser sådan ud)! Se også kort. På tank kan provianteres med sandwich såfremt nogle ikke har medbragt frokosten som skal indtages senere.
Turen går ad små veje over Tåsinge til Langeland hvor der køres ad hyggelige veje sydpå til Bagenkop området. Vi ankommer til museum Langelandsfortet hvor vi skal se et såkaldt koldkrigsmuseum med ubåd, MIG jager, kontrolrum, kanoner m.m. Se også www.langelandsfortet.dk Klubben betaler entré og inden besøget skal vi indtage dagens frokost på museumområdet. Borde og bænke er til rådighed.
Efter dette besøg går turen mod Rudkøbing hvor Generalforsamlingen afholdes fra kl. 16.00 hos Longisland Technic, Mjølbyvej 2, 5900 Rudkøbing. Indehaveren Henning Hjort vil fortælle lidt om sine biler og anekdoter fra vinterens deltagelse i Monte Carlo Historic (i øvrigt med DLR medlem Otto Kristensen som kortlæser). Kaffe og wienerbrød serveres under Generalforsamlingen.
Turleder Torben kan træffes på tlf. 61310390
Mød op og lad os få en hyggelig dag. Lancia biler vil elske køreturen og vi andre har muligheden for at mødes omkring den fælles passion – Lancia.

