Peter Tibell

Vi har fået at vide at en kendt lancista, Peter Tibell, fra Sverige er død. Alle som har deltaget i de nordiske træf kender Peter, om ikke for andet så fordi han talte svensk og dansk lige godt. Hans mor var dansk, og han var altid med på både det danske og det svenske hold ved den traditionelle afsyngelse af nationalsange.

Peter var under behandling for en kræftsygdom, som han mente var under kontrol, men en lungebetændelse var for meget for hjertet. Det var altid hyggeligt at møde Peter som dels var et uhyre venligt og behageligt menneske og dels en meget kyndig kender af Lancia Delta. Han vil blive savnet af mange.

Niels Jonassen

Skriv et svar