MOTOR CLASSIC – Charlottenlund Travbane.

Søndag d. 29. Maj – Dansk Lancia Register har en klubstand på pladsen, MEN husk tilmelding til nedenstående for at sikre GRATIS adgang.

plakat_motorclassic_2016_2.7

GOOD OLD STOCK kunne man godt kalde dette årlige ”get together” for alle med den kemiske formel C8H18 oktanbenzin i blodet. I 32 år har de københavnske væddeløbsbaner lagt perlegrus og turfgræs til dette motorhistoriske rendezvous, som i år igen afholdes på Charlottenlund Travbane i Lunden.

Mange smukke og elegante køretøjer er skabt i støvlelandet Italien. Flere af disse har i år runde jubilæer, derfor falder det naturligt at vælge dette som årets tema. Alfa Romeo, Maserati, Fiat, Lamborghini, Ferrari, Lancia samt ikke at forglemme de tohjulede køretøjer som MV Agusta, Laverda, Ducati, Motor Guzzi, Piaggio, Vespa, Lambretta samt designstudier fra Zagato, Abarth, Pininfarina, Vignale og Michelotti m.fl. i højsæde.

Grundstammen i dette klassiker møde er den store bredde af bil og motorinteresserede, som møder frem med deres klassiker, topgejlede, ny restaurerede, ny indkøbt eller velplejede igennem en lang årrække. Dette årlige arrangement har et mega stort fremmøde af sportsvogne, sjældne veteranbiler, liebhaverkøretøjer, tunge køretøjer og ikke mindst de røde og grå brandredningskøretøjer.

Igen i år præsenterer og præmierer vi et bredt udvalg af håndplukkede deltagende ekvipager på vores Catwalk med hovedsponsoreren FDM Motor Classic som vært.

Der premieres i 18 kategorier:

FDM Motor Classic Award – Car/bike of the day – ViaRetro prisen – Verner Hancke ærespris – Harald Nyborg prisen m.fl.

Alle køretøjer med chauffør kommer gratis ind mod tilmelding på www.charlottenlundmotorclassic.dk.

Priser: Ikke tilmeldte køretøjer med chauffør samt passagerer og gående må betale kr. 80,00 pr. person. Børn gratis. Vel mødt ”I lunden”.

Arrangør: Racing-catering v/Kim Polte Telefon: 26 13 42 29

__________________________________________________________________