Se alt om træffet og tilmelding ved at følge denne link
NORDIC MEETING 2-4 June 2023
For information about the meeting plus registration click here
Se alt om træffet og tilmelding ved at følge denne link
NORDIC MEETING 2-4 June 2023
For information about the meeting plus registration click here
Kom til nytårskur og garagebesøg i Humlebæk onsdag den 18. Januar kl. 19 (under kommende arrangementer i seneste Granturismo står fejlagtigt 19. januar).
Formand Niels har motoren ude af Aureliaen for i løbet af vinteren at få styr på bl.a. en mislyd. I garagen får vi et kig på den spændende V6-motor og Niels vil fortælle om vinterens projekter med både motoren og bilen i det hele taget. Klubben byder på bobler og kransekage.
Af hensyn til indkøb vil vi gerne vide, hvor mange der kommer. Send en mail til lanciaklub@lanciaklub.dk eller en sms til 40269810 og skriv hvor mange I kommer.
Adressen:
Boserupvej 510
3050 Humlebæk
Årets klubstand var igen absolut godkendt og velbesøgt! Vi havde 3 Fulvia Coupé, 1 Fulvia Zagato Sport, 1 Fulvia Berlina, 1 Aurelia, 1 Integrale EVO, 2 Integrale EVO2 og en Stratos. Det er da meget godt gået, er det ikke?
På trods af Corona krise lykkedes det at få afviklet vores årlige sensommertur efter planen den 12 og 13 September. Ikke færre end 11 Lancia’er mødtes som aftalt ved Skamlingsbanken mellem kl. 12 og 13 på en grå lørdag, vejrguderne var ikke lige taget i ed den dag. Formand Niels bød velkommen og fortalte lidt om genforeningen for foden af det store mindesmærke. Ved 13 tiden startede den smukke køretur gennem det bakkede og snoede sønderjyske landskab. Der var indlagt en lille pause ved Kalvø havn men lige på det tidspunkt væltede regnen ned så det var ikke helt så meget snakke pause som planlagt. Men tidsplanen holdt fint og lidt før kl. 16 rullede vi ind på den store P-plads ved den gamle grænsekro og fik anvist vore reserverede pladser til kaffe og kage. Så gik snakke lystigt og de der have bestilt værelse fik nøgler og kl 19 samledes alle til et dejligt 3 retters måltidbestående af Vitello Tonnato efterfulgt af en velsagende Cordon Bleu a la Milanese og som dessert Panna cotta. En masse snak bølgede over bordet så alt i alt en særdeles vellykket dag på trods af vejrets modvilje. Flere billeder fra dagen (og aftenen) kan ses HER
Læs ALT om arrangementet og ikke mindst TILMELDING her.
OGSÅ HER DESVÆRRE måtte Nordmændene aflyse/udætte det store årlige nordiske træf – det er indtil videre udsat til 2021.
Så blev vor sensommertur 2019 afviklet i lidt gråvejr med en lille bitte smule regn ind i mellem. Torben (Ex-Gul Delta) havde arrangeret en særdeles smuk tur i området sydvest for Kolding og op mod Vejle og Børkop. De indlagte stop i hhv. Christiansfeld og i Tørskind grusgrav blev udnyttet efter hensigten med div. indkøb af honningkager for nogles vedkommende og spisning af samme lidt senere i den nedlagte grusgrav der nu er delvis udsmykket af nogle kendte kunstnere bl.a. Robert Jacobsen – Der var delte meninger om “kunsten” i udsmykningen, men døm selv ud fra de få billeder på billedsiden fra turen. Turen sluttede på restaurant La Rosa Italiana i Børkop hvor vi fik dejlige bruchetta efterfulgt af Kalvefilet i en dejlig svampesauce. IGEN et dejligt arrangement med en skøn stemning. 11 Lancia’er af meget forskellige årgange deltog. En overordentlig hyggelig dag hvor vi sagtens kunne have været flere. Specielt savnede vi mange flere af vore Jyske medlemmer – når vi nu var i Jylland til årets sensommertur! Billeder fra turen kan ses ved at følge DETTE link.
Igen i år havde vi en flot klubstand ved årets store gadeløb i København. Ikke færre end 15 Lancia’er var udstillet og de præsenterede sig rigtig flot sammen med vor store pavillon, 3 beachflag, 5 RollUp’er og vores 6m højre flagstang. Der kom rigtig mange gæster på standen i løbet af de 2 dage og selv vejret var dejligt med strålende sol det meste af tiden så alt i alt et yderst vellykket arrangement. Og ikke kun set med Lancia øjne, totalt set blev det slået nye rekorder mht. betalende gæster, over 44.000 blev det til og det kendte “race for riget” samlede det hidtil største beløb ind til glæde for børneafdelingen på “riget”. Billeder ra dagene og vore biler herunder.
Stor tak til Mogens, Joachim og øvrig familie og venner for den store indsats med at få samlet flere end 20 biler til Classic Race Aarhus. Det var deres fortjeneste at fremmødet blev så massivt. Det var der vist ingen andre klubber, der kunne matche!
28 biler var tilmeldt, men et par af dem måtte dog melde afbud i sidste øjeblik pga. af tekniske problemer. Det var super hyggeligt at sidde der under baldakinen med kaffe på kanden og gode småkager og snakke med de andre fra klubben og ikke mindst de mange gæster, der kom forbi.
Amerikanerbilerne ved siden af kunne ikke styre sig og larmede sindssygt med deres V8’ere en gang imellem, men de holdt da op igen….
Mogens: Tak for en dejlig weekend!
DLR Generalforsamling lørdag 11. maj 2019
Årets Generalforsamling blev afholdt hos vor annoncør i Granturismo, Steffen v/Oure Auto, Landevejen 119, 5883 Oure den 11. maj.Men inden vi kom dertil kørte vi en dejlig tur med indlagte oplevelser.
Som noget særligt, var der blive opvisning ved falkonér undervejs hvor falkoneren Rasmus på underholdende vis fortalte om det at være falkonér og lave opvisning med sin falk som hedder Bo. Arrangement var kun for DLR medlemmer. Det var bestemt en hyggelig oplevelse, selvom Falken drillede lidt idet den, da den slap fri og skulle vise sine kunster, i stedet valgte at flyve væk.! Det tog falkoneren Rasmus noget over 1 time at finde/fange den igen fik vi senere at vide.
Selve generalforsamlingen foregik i lyntempo, hvor formandens beretning, regnskabet og genvalg altsammen var overstået på under 20 minutter. Der var 14 stemmeberettigede medlemmer tilstede.
Efter Generalforsamlingen blev det tændt op i grillen hos Steffen og der blev nydt grillpølser m.m. inden vi kunne starte hjemturen.
Bliver klubbens årsmøde (generalforsamling) d. 11. Maj på Fyn. Se mere i indlægget på forsiden.