Sandhedens Time

Tekst: Arne Vollertsen

Hvor meget yder min bil? Det spørgsmål fik jeg definitivt svar på ved klubbens generalforsamling. Den blev holdt i det østfynske hos Hess Teknik, et lille tuningfirma hvis indehaver kan alt mht. motoroptimering, chiptuning osv. Nu sidder der heldigvis ikke en eneste chip i La Trompeta, men alligevel kom den en tur op på rullefeltet.

For Hess-manden kan nemlig måle motorydelsen på enhver bil, ny som gammel. Bare op på rullen med den, og så sætter han sig ind i bilen med et tastatur på skødet og blikket rettet mod en computerskærm på væggen. Og så giver han ellers gas.

Først kom firehjulstrækkerne, et par Integraler, der lå omkring 275-280 hk. Lidt efter var det os gamle der stod for tur.

Jeg har altid vidst at La Trompeta er tunet. Den har en 1.2 liters motor modificeret så den yder som en 1.3 HF. Det var i hvert fald det jeg havde fået at vide af sælger: 103 bhp.

Arne Vollertsen – La Trompeta på rullen

Arne Vollertsen – Hessdrengene havde aldrig set en Lancia V4 før

En standard 1.2 har 80 bhp, mens en 1.3 HF har 101 bhp. Det siger sekundærlitteraturen i hvert fald (jeg har for øvrigt lidt problemer med at få afklaret hvad forskellen er på bhp og hk – en Googlesøgning får mig til at tro at der ikke er forskel på de to standarder, selv om jeg egentlig altid har troet at man skal trække 5-10 % fra bhp-tallet for at få hk-tallet…)

Arne Vollertsen – Logo på formandens hjulkapsel

Lille udvalg, både hidsige sager og Elvis cremefarvede Ypsilon, en lille luksus-symaskine

Nå, men jeg har også prøvekørt en standard 1.3 S og den er markant anderledes end min bil. Bedre bundtræk men til gengæld meget mindre power i de høje omdrejninger. Så La Trompeta må have større motorydelse end en standard 1.3 S, der ifølge tabellerne har 90 bhp…

Og så til resultatet: La Trompeta har 89,9 hk ved 5849 omdrejninger. Momentet er 118,7 Nm ved 4681 omdrejninger. Det er jeg godt tilfreds med. Gamle biler mister jo motorkraft med årene, så jeg er godt tilfreds med 90 hk til 925 kg. Men jeg glæder mig til at prøve andre tunede Fulvia’er for at sammenligne accelleration osv.

Arne Vollertsen – Formandens Aurelia GT – fantastisk bil

Arne Vollertsen – La Trompeta stikker rumpen frem bagerst til højre

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.