Program for årsmøde 18. maj 2025 på vestfyn

Så er vi klar med programmet for årsmødet i Dansk Lancia Register søndag den 18. maj på vestfyn. Programmet er som følgende.

Kl. 12:00 – 13:30: Dagen starter med egenbetalt frokost på Comwell Kongebrogaarden, Kongebrovej 63, 5500 Middelfart. Se vedhæftede menukort.

Kl. 13:30 – 14:45: Fælles køretur fra Comwell Kongebrogaarden til Skallebølle Classic Cars, Odensevej 147, 5492 Vissenbjerg.

Kl. 15:00 – ??: Årsmøde og garagehygge hos Skallebølle Classic Cars. Klubben er her vært med kaffe, kage, øl og vand.

Der er mulighed for at deltage hele dagen eller man kan vælge kun et deltage i dele af dagen. Ønsker man kun at deltage i køretur og årsmøde, skal man bare være ved parkeringspladsen hos Comwell Kongebrogaarden senest kl. 13:30 og tilsvarende skal man bare være hos Skallebølle Classic Cars senest kl. 15:00, hvis man kun ønsker at deltage i årsmødet.

Vi har lovet at give Comwell Kongebrogaarden besked senest torsdag den 15. maj både med hensyn til deltagerantal men også i forhold til bestilling af mad. De af jer der ønsker at deltage i frokost må derfor meget gerne nærstudere menukortet og give en tilbagemelding senest torsdag den 15. maj.

Vi håber at se rigtig mange af jer til en dejlig dag 🙂

Classic Race Viborg 2025

Skal du med til Classic Race Viborg 2025???

I dagene torsdag 29. maj til lørdag 31. maj omdannes Viborg til en motorsportsfestival, der byder på alt ligefra gaderæs med forskellige motorsportsklasser til biludstillinger, underholdning og musik.

Som en del af Classic Race Viborg er der på området ved JP Groups fabriksareal, der støder op til banen, Classic parkering fredag 30. maj og lørdag 31. maj. Parkeringen her er tiltænkt bilklubber og selvfølgelig skal Dansk Lancia Register deltage. Medlem Mogens Blach har været i god dialog med arrangørerne, og vi er blevet stillet følgende fine betingelser i udsigt:

  • Attraktiv parkering først for på området med plads til ca. 20 biler
  • Vi må slå telt op, så vi har et sted at hænge ud
  • Rabat på indgangsbillet: Dagsbillet 329 kr mod normalt 379 kr – Billet til alle dage 529 kr mod normalt 579 kr

Som deltager i Classic parkering må du i tidsrummet 7:30 – 21:00 komme og gå som det passer dig og det er ganske frivilligt, om man vil betale for indgang til baneområdet. I øvrige tidsrum lukkes porten til Classic parkering for at sikre området mod uvedkommende. 

Forudsætningerne for at deltage er derfor ganske fleksible. Du kan deltage fredag og lørdag eller du kan vælge kun at deltage en enkelt dag. Ligeledes kan du vælge kun at sparke dæk og hygge dig ved Classic parkering eller du kan vælge at betale for indgang og komme helt tæt på gaderæset. Mogens Blach vil være til stede både fredag og lørdag til koordinering og klubben byder selvfølgelig på morgenmad med en lille en 🙂

Læs meget mere om Classic Race Viborg her: https://classicraceviborg.dk/

Det kan kun blive en god weekend, så tøv ikke med at blive tilmeldt 🙂

Tilmelding eller spørgsmål til: lanciaklub@lanciaklub.dk

Vincenzo Lancia and the Birth of Modern Motoring – filmaften I Vestdanmark

Kære medlemmer,

Dansk Lancia Register inviterer til fremvisning af den nye dokumentarfilm fra Berlinetta Films:

Vincenzo Lancia and the Birth of Modern Motoring

Det er historien om en bilpioner som ingen anden. Dokumentarfilmen fortæller for første gang Vincenzo Lancias bemærkelsesværdige historie med fuld støtte fra Lancia-familien og Lancia-samfundet. Se mere her: https://berlinettafilms.com/documentary/

Vi afholder filmaften i Vestdanmark:

Onsdag d. 15. januar kl. 18 i Folkehuset Fuglebakken, Morten Eskesens Vej 2, 8210 Aarhus V

Tilmelding til rasmuskjaer@mac.com senest dagen før

Vi vender snarest tilbage omkring forplejning til arrangementet. Vi skal lige have en aftale på plads med Folkehusets Café om de ønsker at åbne caféen eller klubben kan stå for den del selv.

Arrangementet er i princippet åbent for alle, da det foregår i kommunens lokaler, så tag gerne interesserede med, men klubbens tilskud til forplejning begrænses til medlemmer og partnere.

Vi håber at se rigtig mange  🙂

Dansk Lancia Register

Vincenzo Lancia and the Birth of Modern Motoring – filmaften I Østdanmark

Kære medlemmer,

Dansk Lancia Register inviterer til danmarkspremiere på den nye dokumentarfilm fra Berlinetta Films:

Vincenzo Lancia and the Birth of Modern Motoring

Det er historien om en bilpioner som ingen anden. Dokumentarfilmen fortæller for første gang Vincenzo Lancias bemærkelsesværdige historie med fuld støtte fra Lancia-familien og Lancia-samfundet. Se mere her: https://berlinettafilms.com/documentary/

Vi afholder filmaften i Østdanmark:

Tirsdag den 3. december kl. 18.30 på Kultorvet i København (adgang til Trustworks via Pustervig 3, 4.sal)

Tilmelding til elvi@rohde-nissen.dk senest dagen før.

Klubben er vært med lidt italienske forfriskninger og snacks. Der er mulighed for fællesspisning for egen regning efter filmen.

Vi håber at se jer 🙂

Dansk Lancia Register

P.s.: For klubmedlemmer i Vestdanmark. Fortvivl ikke, vi afholder en tilsvarende filmaften i Vestdanmark. Vi skal bare lige have dato og lokation endeligt på plads. 

Turen går til Skåne – DLR Generalforsamlingstur 2024 Lørdag 4. maj

Per og Annie er værter for årets generalforsamling, som i år finder sted i Skåne

Plan for dagen
1000 Åben garage – Terminalgatan 34, Vellinge, Sverige (lige ved siden af Blue Bubbles)
1030 Afgang – små skånske landeveje venter
1100 Kaffepause hos 1900-Garaget (https://1900garaget.com/) i Trelleborg – Ulf Hellström fortæller om deres virksomhed og hvad de kan tilbyde af service og renovering af gamle biler.
1145 Afgang – flere små skånske landeveje
1300 Generalforsamling og bespisning – Polgatan 91, 21611 Limhamn, Sverige. Parkering langs med Tältängsvägen langs Hammars Park.

Tilmelding for bespisning sendes til per_manstrup@yahoo.dk senest 1. maj

Kontaktelefonnummer +45 53 61 02 17

Pris for arrangement inklusive frokost er max kr. 250/person – Deltagelse alene i generalforsamling er selvfølgelig gratis.

Start

Slut, parkering markeret med gult

Forårstur & generalforsamling

Som nævnt i Granturismo nr. 85 går forårsturen til Odsherred. Vort medlem Kim Krogsgaard og hans hustru Randi har fået lov til at stå for arrangementet:

Dato: lørdag d. 6. maj
Mødetid: 10.30
Mødested: Sanddobberne P-plads Kalundborgvej (overfor Dragsholm Slot) https://geoparkodsherred.dk/odsherred/sanddobberne/
10.45 kort køretur til Vejrhøj Vingård https://vejrhoj.dk/
11.00 – 12. 00 Rundvisning og smagning på Vejrhøj Vingård
12.00 – 13.00 Køreturen fortsætter til Solvognens Fundsted https://www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/oplev/historisk/solvognens-fundsted
13.15- 14.00 Køretur mod Rørvig via Nakke
14.00 – ankomst Toldboden nr. 1  – line-up af biler i forhaven

Herefter frokost i gårdhaven (eller garagen!) efterfulgt af generalforsamling. Dagsorden og officiel indkaldelse til GF sendes separat på et senere tidspunkt. 

Pris for arrangement inklusive rundvisning, smagning og frokost kr. 275/person – BEMÆRK: Klubben har ydet et tilskud til denne skønne tur og dag på 100 Kr normalprisen ville ellers være 375 Kr! -Deltagelse alene i generalforsamling er selvfølgelig gratis.

Tilmelding senest 28. april på mail til lanciaklub@lanciaklub.dk eller SMS på 40269810. 

Eventuelle spørgsmål vedr. arrangementet kan rettes til:
Kim Krogsgaard. Toldboden 1. 4581 Rørvig. Mobile +45 20148384

Nytårskur/Klubaften i Humlebæk.

Kom til nytårskur og garagebesøg i Humlebæk onsdag den 18. Januar kl. 19 (under kommende arrangementer i seneste Granturismo står fejlagtigt 19. januar).

Formand Niels har motoren ude af Aureliaen for i løbet af vinteren at få styr på bl.a. en mislyd. I garagen får vi et kig på den spændende V6-motor og Niels vil fortælle om vinterens projekter med både motoren og bilen i det hele taget. Klubben byder på bobler og kransekage.

Af hensyn til indkøb vil vi gerne vide, hvor mange der kommer. Send en mail til lanciaklub@lanciaklub.dk eller en sms til 40269810 og skriv hvor mange I kommer.

Adressen:
Boserupvej 510 
3050 Humlebæk